Nervebetændelse af skulderen

Plexus brachialis neuritis – Neuralgic amyotrofi af skulderen – Parsonage Turner syndromet

Af Pierre Schydlowsky, Speciallæge i reumatologi, Ph.D, Diplomlæge i idrætsmedicin

Generelt

Plexus brachialis neurit er en tilstand kendetegnet ved lammelse af skuldermuskler, som følge af steril nervebetændelse (neurit), dvs nervebetændelse uden bakterier (inflammation). Inflammationen medfører beskadigelse af en eller flere af de nerver der udspringer fra det nerveplexus som forsyner musklerne i armen. Der findes en genetisk betinget form og en ikke-genetisk betinget form. Sidstnævnte kaldes Parsonage-Turner syndromet, efter de læger (Parsonage og Turner) som var de første til at beskrive tilstanden.

Forekomst

Tilstanden er sjælden. Ud af 100.000 personer vil ca. 1,64 få sygdommen. De fleste er mellem 30 og 50 år. Mænd rammes lidt oftere end kvinder.

Årsag

Årsagen til plexus brachialis neurit er en overreaktion af immunsystemet, som af ukendt grund angriber nervesystemet. Tilstanden kan udløses af forskelige faktorer:

• Infektioner i luftvejene
• Graviditet, fødsel (et attak kan opstå timer til dage efter en fødsel)
• Tung belastning af armene
• Psykisk belastning, stress
• Vaccination
• Behandling med blodprodukter, Immunoterapi
• Kirurgi, anæstæsi
• Skade på armen

Symptomer

Smerter og lammelse af nogle muskler i skulderen/armen, af og til ledsaget af føleforstyrrelser.
10% af patienterne har desuden påvirkning af nerverne til benene. I sjældne tilfælde er nerverne til stemmebåndene og mellemgulv musklen (diaphragma) berørte. Sidstnævnte medfører åndenød når man ligger ned.
Symptomerne opstår ofte som attaker. I forbindelse med et attak er der som regel i starten, en meget skarp og stærk smerte i skulderen, efterfulgt nogle timer eller dage senere af lammelse af en eller flere muskelgrupper. Den smertefulde periode varer mellem 1 dag og 6 uger, med et gennemsnit på 3 uger. 75% af patienterne har kun et attak. Det er meget vekslende fra person til person, hvor stærke smerterne er, hvor længe de varer, og hvor omfattende lammelserne er.

Hvad kan man selv gøre for at forebygge skaden

Der er formentlig ikke noget man selv kan gøre. Selv ved den ikke genetisk betinget form, er der formentlig en disposition til at udvikle sygdommen efter visse påvirkninger.

Hvis skaden er indtrådt

Opsøg læge hurtigst muligt for at få stillet den rette diagnose og iværksat den rigtige behandling.

Diagnose

• Stilles som regel af neurologer eller reumatologer.
• Beror på EMG (elektromyografi), hvor man ved hjælp af elektroder vurderer nervernes funktion.
• Røntgen undersøgelse og /eller skanninger kan anvendes til at udelukke andre diagnoser.
• Diagnosen er ofte vanskelig at stille, hvilket skyldes at tilstanden er sjælden og således ikke særlig kendt hos lægerne.

Differentialdiagnoser (de tilstande som kan minde om plexus brachialis neurit)

• Rotatorcuff læsioner (se afsnittet om impingement)
• Frossen skulder
• Helvedesild
• Gigt tilstande i skulderen
• Afklemning af nerver til armen (diskusprolaps, slidgigt i nakkehvirvlerne, strammemuskler i nakke eller bryst)
• Tumores som påvirker nerverne til armen (f.eks. lungetumorer)
• Andre neurologiske sygdomme som påvirker nerverne til armen (f.eks. amyotrofisk lateralsklerose)

Behandling

• Smertestillende medicin (paracetamol, gigtmedicin, morfin lignende præparater, og præparater med effekt på nervesmerter (medicin som oprindeligt blev brugt mod depression eller epilepsi, men som har vist sig at have effekt på nervesmerter).
• Binyrebarkhormon kur i den akutte fase, for at bekæmpe inflammationen, idet binyrebarkhormonet har kraftige antiinflammatoriske egenskaber.
• Optræning under fysioterapeutisk vejledning

Prognose

Prognosen er for det meste god. De beskadigede nerver vokser ud igen, men det sker meget langsomt: nerverne vokser ca. 1cm per uge. De fleste genvinder mellem 70 og 90% af deres kraft indenfor 1-2 år efter et attak.