Frossen skulder
29. november 2018Nervebetændelse af skulderen
29. november 2018… af skulderen
(Impingement, bursitis subacromialis, rotatorcuff tendinit)
Af Pierre Schydlowsky,
Speciallæge, Ph.D.
Indeklemningssyndrom af skulderen er en smertetilstand udløst af indeklemning af sener (de udgør den såkaldte rotator cuff) og/eller slimsæk (bursa subacromialis) mellem den øverste del af overarmen og skulderbladets øverste fremspring. Syndromet bliver af fagfolk kaldt impingement, hvilket er den engelske betegnelse for indeklemning. Impingement kan skyldes:
- inflammation af rotatorcuff senerne (rotator cuff tendinit)
- inflammation af slimhindesækken (bursitis subacromialis)
- delvis læsion af rotatorcuff senerne
- total læsion af rotatorcuff senerne
Det er vigtigt af skelne mellem disse tilstande da de behandles forskelligt.
Forekomst
Impingement ses hos udøvere af idrætsgrene og i erhverv som indebærer gentagne løft af armene. I sportsverdenen er den særdeles hyppig hos svømmere, kastere, vægtløftere, og tennisspillere. Udenfor sportsvedenen ses den ofte ifm med arbejde med computermus, hos syerske, efter havearbejde og hos håndværkere.
Årsager
- Gentagne ensidige bevægelser kan medføre overbelastning af rotatorcuffsenerne og/eller af den slimhindesæk som ligger lige over dem, og resultere i inflammation, det vil sige steril betændelse af senerne (rotator cuff tendinit) og/eller af slimhindesækken (bursitis subacromialis).
- Gentagne ensidige bevægelser kan desuden medføre styrkelse af en muskelgruppe på bekostning af en anden muskelgruppe. Denne ubalance resulterer i dårlig koordination af skulderens forskellige muskelgrupper med indeklemningssyndrom til følge.
- Utilstrækkelig funktion af de muskler der bevæger af skulderbladet
- Skulderinstabilitet ledsages ofte af indeklemningssyndrom
- Fald på skulderen kan resultere i både inflammation , delvis eller total ruptur af rotatorcuffsenerne
- Overbelastning eller alderdomsforandringer kan medføre kroniske skader på rotatorcuffen, og resultere i impingement
- Hos ældre, kan der, som led i alderdommens slidproces, dannes knogleudvækster som forsnævrer pladsen under skulderbladets øverste fremspring. Dette øger risikoen for kollision med de underliggende strukturer, det vil sige rotatorcuffsenerne og slimhindesækken.
Ved løft af armen vil de inflammerede og dermed fortykkede rotatorcuffsener og/eller slimhindesæk ramme skulderbladets øverste fremspring, og frembringe smerter.
Symptomer
- Smerter med udstråling til ydersiden af overarmen, som provokeres eller forværres når armen løftes udad fra kroppen, særligt mellem 60 og 120¤, med maximal smerte ved 90¤, et fænomen kaldet “den smertefulde bue”.
- Ved svær inflammation bliver smerterne konstante, og er tilstede selv om natten hvor de forstyrrer søvnen.
Hvad kan man selv gøre for at forebygge skaden
Hvis du har en skulder belastende sport, skal du, som led i din træning udføre specifikke øvelser. Det er vist, for svømmere, at dette kan mindske risikoen for at udvikle skader.
Hvis skaden er indtrådt
- Hold dig fra de tiltag som provokerer smerten
- Opsøg din læge hvis tilstanden ikke aftager i løbet af en uge, hvis du har natlige smerter, stærke smerter, eller smerter som afholder dig fra at udøve dit erhverv eller din sport.
Diagnose
Diagnosen hviler på den lægelige undersøgelse, ultralydsskanning og af og til røntgen undersøgelse.
- Man finder ømhed over bestemte områder på skulderen
- Der er naturlig passiv, men besværet aktiv bevægelighed af overarmen, det vil sige at man selv har svært ved at løfte armen, men løftes den af lægen er der ingen problemer
- Symptomerne kan reproduceres ved forskellige tests (Neer´s test, Hawkin´s test, m.m).
- Belastning af rotatorcuffmusklerne mod modstand vil medføre smerter.
- Vee ultralydsskanning kan man skelne mellem inflammation af rotatorcuff senerne (rotator cuff tendinit), inflammation af slimhindesækken (bursitis subacromialis), delvis læsion af rotatorcuff senerne og total læsion af rotatorcuff senerne
- Ved røntgenundersøgelser med specielle optagelser (Y-view), vil man kunne få et godt overblik af pladsforholdene under skulderens loft, og kunne vurdere om der er knogleudvækster.
Differentialdiagnoser (andre tilstande som kan ligne indeklemningssyndrom af skulderen):
- nakke myoser
- diskusprolaps udgående fra nakken
- forkalkning med ledsagende inflammation af skulderens slimsæk (bursitis calcarea),
- skulderinstabilitet,
- frossen skulder (periarthrosis humeroscapularis),
- artrose/artrit i det gleno-humerale led.
Behandling
- Aktiv hvile, med pause fra aktiviteter som indebærer bevægelser af armen over 60¤, eventuel suppleret med
- inflammationsdæmpende medicin (de såkaldte gigt tabletter).
- Ved natlige smerter, eller langvarige tilstande bør der suppleres med binyrebark injektion som har fremragende effekt ved denne tilstand.
- Sideløbende bør der iværksættes udspænding og styrketræning af skulderen, både i behandlings- og profylaktisk øjemed.
- I tilfælde af fortsatte gener, på trods af vel gennemført konservativ (ikke operativ) behandling efter ovenstående retningslinier i mindst 6 måneder, kan det blive nødvendigt med kikkertoperation (artroskopi).