Forstuvning af AC-leddet

(Forstuvning af leddet mellem skulderbladet og nøglebenet – Forstuvning af det akromioklavikulære led – Distorsio acromioclavicularis)

Af Pierre Schydlowsky, Speciallæge, Ph.D.

Generelt

På bagsiden af skulderbladet findes en kam som starter fra den del af skulderbladet der er tæt på rygsøjlen, bevæger sig på tværs af skulderbladdet og ender i et fremspring (benævnt akromion) som danner forbindelse til den yderste del af nøglebenet (benævnes klaviklen). Leddet (benævnt det akromioclavikulære led) bliver holdt sammen af flere ledbånd. Dette led kan være årsag til smerter som følge af: slidgigt, inflammation (steril betændelse) i leddet, eller forstuvning.
Denne artikel beskæftiger sig med forstuvning af det akromioklavikulære led.

Forekomst

Man skelner mellem 3 grader af forstuvning:

• Grad 1: ledbåndene er forstrakte men intakte. Leddet er ømt men stabilt
• Grad 2: enkelte ledbånd er overrevne. Leddet er ømt og lidt ustabilt. Det giver lidt efter for tryk
• Grad 3: samtlige ledbånd er overrevne. Leddet er ømt. Den yderste del af nøglebenet er løftet i forhold til akromion, og fjedrer ved tryk.

Årsager

Fald direkte ned på skulderen, eller indirekte fald, hvor man tager fra med armen.

Symptomer

Smerter over leddet, oftest uden udstråling. Smerterne provokeres ofte ved løft, indaddrejning af armen, eller krydsning af armen foran kroppen, f.eks. hvis man som fører af bil skal række over for at trække sikkerhedsselen ned.

Hvad kan du selv gøre

• Put is på det ømme sted.
• Undgå bevægelser som provokerer smerten
• Har du mange smerter, så tag paracetamol. Opsøg enfysioterapeut, og få skulderen tapet: det hjælper godt og hurtigt.

Diagnose

• Stilles ofte ifm den lægelige undersøgelse. Udover ømhed og eventuelt fjedring af leddet, findes der håndgreb/tests som hjælper lægen til at stille diagnosen.
• Ultralydsskanning er bedst egnet til at stille diagnosen.
• Røntgen undersøgelse kan også anvendes.

Differential diagnoser (andre tilstande som kan ligne forstuvning af det acromioklavikulære led)

• Impingement
• Rotatorcuff læsion
• Læsion af skulderens brusskive (labrum læsion)
• Slidgigt i akromioklavikulærleddet
• Inflammation i akromioklavikulærleddet.

Behandling

• Is i det akutte stadium
• Smertestillende medicin om nødvendigt (panodil helst, antiinflammatorisk medicin som de såkaldte gigttabletter forsinker helingen).
• Tapening
• Akupunktur
• Binyrebarkhormon indsprøjtninger ved fortsatte smerter. Gøres bedst under ultralydvejledning, som vist i billedet (nålen er den hvide streg).
• Grad 3 skader kan overvejes opereret hvis man har skulderbelastende aktiviteter. Men det lader ikke til at være forskel i resultat på personer som er blevet opereret og personer som ikke er.

I en undersøgelse på 1100 patienter , hvor ca. halvdelen blev opereret og halvdelen blev behandlet uden operation, fandt man følgende resultater:

• 88% af de opererede og 87% af de ikke opererede var tilfredse med resultatet af behandlingen.
• Opererede patienter var længere om at vende tilbage til arbejde og til de aktiviteter de havde inden skaden.
• Blandt de opererede blev 59% reopereret, 6% havde manglende heling af såret, hos 20% brød skaden op igen, og 3% havde fortsat deformitet af leddet.
• Kun 1% af de ikke opererde havde sår problemer. 6% endte med at blive opereret. 37% fortsatte med at have deformitet af leddet.
  
• Ingen af grupperne havde smerter (93% af de opererede, og 96% af de ikke opererede var smertefrie)
• 95% af ikke opererede og 86% af opererede patienter havde næste normal bevægelighed
• 92% af ikke opererede og 87% af opererede patienter havde normal styrke
  (kilde: J Athl Train. 2004 Jan-Mar; 39(1): 10–11. PMCID: PMC385255. Acromioclavicular Dislocation: Conservative or Surgical Therapy)