Af Pierre Schydlowsky, speciallæge i reumatologi, Ph.D

Den frosne skulder er et symptomkomplex bestående af smerter og bevægeindskrænkning af skulderen. Uheldigvis ledsages mange skulderlidelser netop af både smerter og bevægeindskrænkning, hvilket har medført at udtrykket ofte bliver anvendt i flæng. Den ægte frosne skulder, er dog forholdsvis sjælden, og kan i mange tilfælde nemt adskilles fra andre sygelige tilstande i skulderen.

Forekomst

Den frosne skulder rammer 2-5% af befolkningen. Tilstanden har en forkærlighed for personer i 40-60 års alderen, og kvinder afficeres lidt oftere end mænd. Den er 5 gange så hyppig hos personer med sukkersyge og forhøjet kolesterol end i den øvre del af befolkningen. Cirka 15% får lidelsen på begge sider.

Årsag

Den frosne skulder kan optræde efter en skulder skade, men i langt de fleste tilfælde er der ingen kendt udløsende årsag.

Sygdomsmekanisme

Den frosne skulder skyldes inflammation (det vil sige steril betændelse) af kapslen som bliver hævet, spændt, og klæber sammen, medførende nedsat bevægelighed af skulderen.

Symptomer

Tilstanden kan inddeles i 3 faser:

• 1. fase på 2-6 måneder som er karakteriseret ved:
  • smerter diffust lokaliserede til skulderen med udstråling til overarmen
  • forværring af smerterne om natten og ved bevægelse.
  • bevægeindskrænkning af skulderen i alle retninger
• 2. fase på 6-12 måneder med:
  • bevægeindskrænkning af skulderen, men smerterne er væk.
• 3. fase på 2-3 år med:
  • gradvis genvinden af bevægeligheden

Diagnose

Diagnosen hviler på sygehistorien og den lægelige undersøgelse.

• Der skal have været smerter i mindst 3 uger
• Der er bevægeindskrænkning af skulderen i alle retninger
• Andre sygelige tilstande i skulderen skal udelukkes
• Røntgen er normal
• Blodprøver kan afsløre forhold forenelige med sukkersyge eller forhøjet kolesterol, men er ellers normale

Hvad kan jeg selv gøre

• opsøge læge for at få den korrekte diagnose stillet.
• hold dig så vidt muligt fra de tiltag der provokerer smerten
• i fase 2 og 3 kan bevægeøvelser påbegyndes, gerne under vejledning af en fysioterapeut

Behandling

• blokader med binyrehormoner har vist at have gavnlig effekt på smerterne, således at fase 1 afkortes. Bedste virkning synes distensionsbehandlingerne at have, hvor binyrebarkhormonet blandes op med lokalbedøvelse i så stor en mængde at kapslen udspændes. Blokaderne gives indtil smerterne ikke er noget problem længere. Binyrebarkhormonet er effektiv i op til 6 uger efter indsprøjtning. Afhængig af effekt, og hvor meget binyrebarkhormon man giver, bliver indsprøjtningerne typisk gentaget efter 4-6 uger.
• blokader med lokal bedøvelse alene kan gives omkring en af de nerver der forsyner skulderen (det drejer sig i dette tilfælde om nervus supraskapularis). Blokaderne kan gives op til 5 gange med cirka 1 uges mellemrum
• akupunktur har generelt god effekt på skuldersmerter og kan forsøges ved behandling af en frossen skulder
• øvelser skal først påbegyndes når smerterne er væk, det vil sige fra fase 2 og fremefter. Det har nemlig vist sig at al smerteprovokerende behandling, så som tidlig mobilisering af skulderen kunne forlænge forløbet.

Forløb

Prognosen er god. Kun 10% har fortsatte gener efter 4 år.

Indlægget Frossen skulder blev først udgivet på Reumatologiklinikken.

Af Pierre Schydlowsky, Speciallæge, Ph.D.

Generelt

På bagsiden af skulderbladet findes en kam som starter fra den del af skulderbladet der er tæt på rygsøjlen, bevæger sig på tværs af skulderbladdet og ender i et fremspring (benævnt akromion) som danner forbindelse til den yderste del af nøglebenet (benævnes klaviklen). Leddet (benævnt det akromioclavikulære led) bliver holdt sammen af flere ledbånd. Dette led kan være årsag til smerter som følge af: slidgigt, inflammation (steril betændelse) i leddet, eller forstuvning.
Denne artikel beskæftiger sig med forstuvning af det akromioklavikulære led.

Forekomst

Man skelner mellem 3 grader af forstuvning:

• Grad 1: ledbåndene er forstrakte men intakte. Leddet er ømt men stabilt
• Grad 2: enkelte ledbånd er overrevne. Leddet er ømt og lidt ustabilt. Det giver lidt efter for tryk
• Grad 3: samtlige ledbånd er overrevne. Leddet er ømt. Den yderste del af nøglebenet er løftet i forhold til akromion, og fjedrer ved tryk.

Årsager

Fald direkte ned på skulderen, eller indirekte fald, hvor man tager fra med armen.

Symptomer

Smerter over leddet, oftest uden udstråling. Smerterne provokeres ofte ved løft, indaddrejning af armen, eller krydsning af armen foran kroppen, f.eks. hvis man som fører af bil skal række over for at trække sikkerhedsselen ned.

Hvad kan du selv gøre

• Put is på det ømme sted.
• Undgå bevægelser som provokerer smerten
• Har du mange smerter, så tag paracetamol. Opsøg enfysioterapeut, og få skulderen tapet: det hjælper godt og hurtigt.

Diagnose

• Stilles ofte ifm den lægelige undersøgelse. Udover ømhed og eventuelt fjedring af leddet, findes der håndgreb/tests som hjælper lægen til at stille diagnosen.
• Ultralydsskanning er bedst egnet til at stille diagnosen.
• Røntgen undersøgelse kan også anvendes.

Differential diagnoser (andre tilstande som kan ligne forstuvning af det acromioklavikulære led)

• Impingement
• Rotatorcuff læsion
• Læsion af skulderens brusskive (labrum læsion)
• Slidgigt i akromioklavikulærleddet
• Inflammation i akromioklavikulærleddet.

Behandling

• Is i det akutte stadium
• Smertestillende medicin om nødvendigt (panodil helst, antiinflammatorisk medicin som de såkaldte gigttabletter forsinker helingen).
• Tapening
• Akupunktur
• Binyrebarkhormon indsprøjtninger ved fortsatte smerter. Gøres bedst under ultralydvejledning, som vist i billedet (nålen er den hvide streg).
• Grad 3 skader kan overvejes opereret hvis man har skulderbelastende aktiviteter. Men det lader ikke til at være forskel i resultat på personer som er blevet opereret og personer som ikke er.

I en undersøgelse på 1100 patienter , hvor ca. halvdelen blev opereret og halvdelen blev behandlet uden operation, fandt man følgende resultater:

• 88% af de opererede og 87% af de ikke opererede var tilfredse med resultatet af behandlingen.
• Opererede patienter var længere om at vende tilbage til arbejde og til de aktiviteter de havde inden skaden.
• Blandt de opererede blev 59% reopereret, 6% havde manglende heling af såret, hos 20% brød skaden op igen, og 3% havde fortsat deformitet af leddet.
• Kun 1% af de ikke opererde havde sår problemer. 6% endte med at blive opereret. 37% fortsatte med at have deformitet af leddet.
  
• Ingen af grupperne havde smerter (93% af de opererede, og 96% af de ikke opererede var smertefrie)
• 95% af ikke opererede og 86% af opererede patienter havde næste normal bevægelighed
• 92% af ikke opererede og 87% af opererede patienter havde normal styrke
  (kilde: J Athl Train. 2004 Jan-Mar; 39(1): 10–11. PMCID: PMC385255. Acromioclavicular Dislocation: Conservative or Surgical Therapy)

Indlægget Forstuvning af AC-leddet blev først udgivet på Reumatologiklinikken.

Standard røntgen undersøgelse af skulderen indebærer en optagelse forfra og fra siden af kroppen, men i mange tilfælde er det nødvendigt at supplere med specialoptagelser, det vil sige optagelser som udføres i andre vinkler end standard optagelser med det formål at få et bedre billede af en præcis del af skulderen. Der findes mange specialoptagelser. Der skal her kun nævnes enkelte.

Y-optagelsen er bedst til at vise omgivelserne omkring skulderens loft. Optagelsen anvendes for at se om der er forkalkninger eller slidgigt omkring loftet.

Apical oblique optagelsen anvendes for at se om skulderen er gået af ledualisere det subakromielle rum, og bør anvendes ved mistanke om primær impingement, selvom der er vekslende meddelelser om denne optagelses reproducerbarhed (21).

Indlægget Røntgen blev først udgivet på Reumatologiklinikken.

• inspektion (se efter forandringer)
• undersøgelse af skulderens passive bevægelighed: lægen løfter patientens arm
  • løft fremad
  • løft udad
  • udaddrejning
• undersøgelse af skulderens aktive bevægelighed: man løfter selv armen
• palpation (føle skulderens strukturer og registrere om dette ledsages af ømhed)
  Eksempel: føling af den lange biceps sene – føling af leddet mellem skulderbladets forreste fremsping og kravebenet
  NB: Der findes naturligvis mange andre strukturer som lægen kan undersøge for ømhed end de viste eksempler
• tests
  For eksempel Neer´s og Hawkins´test for indeklemningssyndrom.
  Ved Neer´s test står undersøgerne bagved patienten, med den ene hånd på skulderbladet for at forhindre dens rotation. Den anden hånd løfter patientens arm helt op. Hawkins test udføres ved at man med den ene hånd holder patientens arm løftet 90 grader udad i forhold til kroppen, og med den anden hånd drejer armen indad. Testene er positive hvis de provokerer smerter på forsiden eller ydersiden af skulderen.

NB: Der findes naturligvis mange tests end de viste eksempler

Indlægget Den lægelige undersøgelse blev først udgivet på Reumatologiklinikken.

Faresignaler ved indtagelse af antiiflammatorisk medicin:

• mavesmerter
• sure opstød
• halsbrand

Har du udviklet disse bivirkninger, eller andre af de bivirkninger som er nævnt i præparat vejledningen, bør du ophøre med brugen af de tabletter du har fået og kontakte den læge der har ordineret dem.

Indlægget Medicin blev først udgivet på Reumatologiklinikken.

Af Pierre Schydlowsky, speciallæge i reumatologi, Ph.D

Skulderbladets funktion er en af hjørnestenen i skulderens bevægelighed.
Skulderbladet holdes på plads mod ryggen, og bevæges af forskellige muskler: musculus (m.) serratus anterior, romboideerne, trapezius, og levator scapulae. Fra skulderbladet udgår 4 muskler , der som en manchet hæfter på overameren: rotatorcuffen (3 af musklerne er vist her: m. supraspinatus, infraspinatus og teres minor).

Hvis skulderbladet “står forkert” eller bevæger sig forkert, kan det have flere konsekvenser:

• Der kan ikke opnås fuld bevægelighed af skulderen eller
• rotatorcuffen har dårlige vilkår for at udøve sin funktion, som er at stabilisere og løfte armen. Der kan, som følge heraf opstå indeklemning (impingement).

I langt de fleste tilfælde skyldes dårlig funktion af skulderbladet en ubalance mellem musklerne: nogle kan være for stramme og andre for slappe. Men i sjældne tilfælde drejer det sig i stedet om en påvirkning af de nerver som styrer musklerne, hvilket resulterer i vingedannelse af skulderbladet.

Ved vingedannelse af skulderbladet vil den inderste del af skulderbladet løfte sig væk fra ryggen.
Afhængig af hvilken af musklerne som er involveret, skelner man mellem indre(medial) og ydre (lateral) vingedannelse.

Indre vingedannelse skyldes lammelse af m. serratus anterior.
M.serratus anterior udspringer fra ribbenene, forløber under skulderbladet, og hæfter på den indre kant af skulderbladet. Musklen holder skulderbladet ind til brystvæggen. Det kan endvidere trække skulderbladet opad og væk fra rygsøjlen.
Ved lammelse af m. serratus anterior vil skulderbladets indre del løfte sig væk fra brystvæggen, og skulderbladet vil blive trukket lidt tættere ind mod rygsøjlen.

Ydre vingedannelse skyldes enten lammelse af m. trapezius eller af romboideer musklerne.
M.trapezius er en stor muskler som kan deles op i 3 dele med forskellige funktioner. De udspringer fra nakkesøjlen, og brystrygsøjlen, og hæfter bredt på skulderbladet. Den øverste del drejer skulderbladet opad. Den nederste del drejer skulderbladet nedad. Den midteste del trækker skulderblader ind til rygsøjlen.

Romboideerne udspringer fra rygsøjlen. De har retning nedad og udad, og hæfter på den indre del af skulderbladet. De holder skulderbladet tæt på rygsøjlen.
Ved lammelse af m. trapezius eller af romboideerne, løfter skulderbladets indre del sig væk fra brystvæggen, men herudover glider skulderbladet væk fra rygsøjlen.

Musklerne forsynes af forskellige nerver. Afhængig af hvilken nerve der rammes, vil der være forskellige former for lammelse.

• Skade på nervus thoracicus longus, medfører lammelse af m. serratus anterior. I en del af sit forløb ligger nerven lige under huden, hvor den nemt kan blive sæde for skade. Nerven kan også påvirkes ved direkte tryk, f.eks. hvis man går med tung rygsæk.
• Skade på nervus accessorius medfører lammelse af m. trapezius
• Skade på nervus dorsalis scapulae medfører lammelse af romboideer musklerne.

Forekomst

Lammelse af musklerne er en sjælden tilstand. Den ses i sportsverdenen, og i forbindelse med flere erhverv. Den hyppigste form for vingedannelse skyldes lammelse af m. serratus anterior.

Årsag

Årsagerne er mangfoldige, og indebærer både sygdomme og skader. Nogle tilfælde opstår uden at man er i stand til at finde nogen umiddelbar årsag hertil.

De sygdomme som kan være årsag til vingedannelse er de følgende:

• virus, halsbetændelse, bronchitis, polio
• forgiftning
• muskel sygdomme (musculær dystrofi, fascio-skapulær dystrofi)
• forsnævring af hovedpulsåren (coarctatio aortae)
• nervepåvirkning, nervesygdomme
• Parsonage-Turner syndrom. Dette er en særlig form for nerve inflammation som rammer n. thoracicus longus (se artiklen “Nervebetændelse af skulderen”)
• dårlig funktion eller koordination af musklerne omkring skulderbladet
• knogle skade eller sygelige tilstande i knoglen
• stramninger omkring skulderbladsmukler som følge af gigtsygdomme

I sportsverdenen, ses tilstanden oftest ved bueskydning, ballet, basket, bowling, brydning, hockey, kastesports, fodbold, golf, gymnastik, tennis og vægtløftning.
Tilstanden ses desuden hos mekanikere, soldater, og håndværkere.

Den hyppigste årsag til nerveskaderne er fald, med direkte påvirkning af nerven (ca. 26% af tilfældene).
I op til 17% af tilfældene er der ingen umiddelbar årsag.

Symptomer

• Smerter i skulderen.
  Kan være der i hvile, men ses ofte under løft
  Brændende smerte bør henlede tanken på neurit (inflammation af en nerve)
• Ømhed omkring skuldermusklerne.
  Skyldes at en lammelse af nogle skuldermuskler vil medføre en øget belastning af de øvrige skuldermuskler.
• Nedsat funktion.
  Nedsat evne til at løfte, kaste,?..

Diagnose

Diagnosen beror på den lægelige undersøgelse og EMG.

Ved den lægelige undersøgelse vil man ofte finde følgende tegn. Man sammenligner altid med modsatte side.

• Vingedannelse af skulderbladet i hvile
• Vingedannelse af skulderbladet når armen løftes frem eller ud til siden
• Vingedannelse af skulderbladet når der tages armbøjninger mod væggen.
• Manglende evne til at løfte armen frem over 110 grader
• Manglende evne til at løfte armen ud til siden over 110 grader.
• Løft fremad og ud til siden gennemføres fuldt ud når behandleren støtter skulderbladet under bevægelsen (behandleren gør egentlig det de lammede skulderbladsmuskler skulle have gjort).
• Skulderbladet kan være trukket op mod nakken (lammelse i m. serratus anterior)
• Skulderbladet kan hænge (lammelse i m. trapezius)
• Skulderbladet kan være trukket tættere ind mod rygsøjlen (lammelse i m. serratus anterior)
• Skulderbladet kan være trukket længere væk fra rygsøjlen (lammelse i mm. trapezius og/eller romboideerne)
• Skulderbladet kan være tiltet, så den nederste spids er drejet væk fra rygsøjlen (lammelse i romboideerne).

EMG
Elektromyografi er den eneste undersøgelse som kan bekræfte en mistanke om lammelse af nervus dorsalis scapule, nervus thoracicus longus eller nervus accessoriius, med vingedannelse til følge. Ved undersøgelsen anbringes nåleelelektroder i musklerne som derefter stimuleres gennem elektroder anbragt på huden.

Differential diagnoser (andre tilstande som kan ligne vingedannelse af skulderbladet)

Diagnosen kan være svær, og der findes mange faldgruber: rotatorcuff læsion, manglende heling efter brud, skulder instabilitet, sygdomme i acromioclaviculaæ leddet, biceps tendinit, neurologiske sygdomme, afklemning af n. suprascapularis, skoliose og osteochondrom (godartet knoglesvulst) af skulderbladet. I en videnskabelig publikation, rapporteres således om 5 patienter som tilsammen gennemgik 17 forskellige (og virkningsløse) kirurgiske indgreb, hvor der i virkeligheden var tale om vingedannelse.

Behandling

Behandlingen er først og fremmest ikke-kirurgisk. Den består af følgende:

• smertestillende medicin
• akupunktur
• enkelt indsprøjtninger med binyrebarkhormon til ømme muskler (ikke de lammede muskler)
• massage
• Udspænding af de muskler som ikke er lammede
• optræning af skulderen, gerne under vejledning af en fysioterapeut. Ved lammelse af m. serratus anterior eller m. trapezius, kan optræningen gøres lettere gennem anvendelse af en støttebandagen som presser skulderbladet ind mod brystet.

Prognose

• For serratus anterior lammelse er prognosen god. 75% genvinder god funktion mellem 1 og 24 måneder. Ved fortsat nedsat skulderfunktion, kan man henvises til kirurgisk vurdering. Kirurgi går ofte ud på at flytte muskler over, så de kan overtage m. serratus anteriors funktion. En anden mulighed er frigørelse af nerven gennem operation (neurolyse).
• Ved lammelse af m. trapezius anbefaler de fleste optræning i op til et år. Har det ikke hjulpet tilstrækkeligt, må operation overvejes. De operationer som har bedst resultat indebærer operation af n. accesorius. Operationen medfører gode resultater hos 75% af de behandlede patienter. En anden mulighed er flytning af muskler til overtagelse eller kompensering af m. trapezius´ funktion.
• Ved lammelse af romboideerne er behandlingen først og fremmest optræning.

Indlægget Vingedannelse af skulderbladet blev først udgivet på Reumatologiklinikken.

– Injektion med lokal bedøvelse eller nålestimulation

Disse teknikker har ingen bivirkninger, fraset lokal irritation af området, eventuel udvikling af allergi mod lokal bedøvelsen, og minimal risiko for infektion.

– Injektion med binyrebarkhormon

Virkning
Et binyrebarkhormonpræparat er et stærkt antiinflammatorisk middel. I modsætning til almindelige blokader, som blot er smertelindrende, er der således tale om at indgive et middel som bekæmper inflammation (steril betændelse), hvis behandling vil medføre smertelindring. I praksis injiceres en kombination af binyrebarkhormon og lokalbedøvelses middel, hvilket vil medføre umiddelbar lindring på grund af lokal bedøvelses effekten. Herefter vil der dog ofte indtræde en periode hvor smerten blusser op igen. Man skal derfor ikke forvente at smerten forsvinder umiddelbart efter en injektion med binyrebarhormon. Smerten vil først svinde når inflammationen er færdigbehandlet, hvilket kan kræve at injektionen gentages nogle gange.

Bivirkninger

• Flare-up
  Er en smerte som opstår i få tilfælde, og som skyldes en lokalirritations effekt af binyrebarkhormonet. Fænomenet kan være yderst pinefuld og lindres med almindelige smertestillende medicin, så som paracetamol (Panodil, pinex eller pamol). Det er helt harmløst, og svinder af sig selv inden for 24 timer
• Flushing
  Er en rødme og varme af ansigtet som kan opstå efter en injektion med binyrebarkhormon. Det er helt harmløst, og svinder af sig selv inden for 24 timer
• Forhøjet blodtryk
  Binyrebarkhormon injektioner kan medføre en forhøjelse af blodtrykket hos personer disponerede herfor
• Forhøjet blodsukker
  Binyrebarkhormon injektioner kan medføre en forhøjelse af blodsukkeret hos personer disponerede herfor
• Infektion
  Binyrebarkhormon påvirker immunforsvaret, og øger i princippet risikoen for betændelse. Risikoen er dog meget lille, og det er vist at injektion med binyrebarkhormon kun efterfølges af betændelse i 1 ud af 10.000 tilfælde.
  Tegn på infektion: feber, tiltagende smerter samt rødme, varme og ømhed í det område hvor injektionen er givet. Kontakt læge straks ved mistanke om infektion.
• Ruptur
  Der er i den internationale litteratur enkelte meddelelser om brud af sene efter injektion af binyrebarkhormon, men de rapporterede tilfælde er yderst sjældne, og det er aldrig vist at binyrebarkhormon injektion skulle være forbundet med øget risiko for brud af sene.
• Hud forandringer
  Særligt i de områder hvor huden er tynd, kan der opstå forandringer, med afblegning af huden, let ændret følsomhed af området og delvis svind af fedtvævet. Det giver dog kun sjældent gener. De fleste gener svinder spontant efter adskillige måneder (år).
• Andre
  Binyrebarhormon præparater kan medføre måneansigt, afkalkning af knogler, omfordeling af fedt, og mange andre bivirkninger. Disse bivirkninger opstår dog som regel kun efter længere brug af binyrenarkhormon som tabletter og ikke efter lokal injektion.

Forholdsregler efter binyrebarkhormon injektioner

Når en struktur er inflammeret, er den svækket, dels på grund af inflammationen, men også på grund af at strukturen ikke bliver brugt, på grund af smerte. Efter binyrebarkhormon injektion svinder inflammationen og smerten, men strukturen vil stadig være svækket i længere tid. Det er derfor vigtigt de første 2 uger efter en binyrebarkhomon injektion, at belaste den inflammerede struktur med måde, og herefter træne den gradvist op, før tilbagevenden til ubegrænset brug. For tidlig belastning af den behandlede struktur vil kunne medføre en forværring af skaden og eventuelt brud af strukturen.

Distensionsbehandling af skulderleddet

Behandlingen anvendes ved frossen skulder. Den består i injektioner af 1 ml binyrebarkhormon blandet op med en stor mængede lokalbedøvelse, hvorved kapslen forsøges at “distenderes” det vil sige udspændes.

Procedure: Under sterile forhold, og efter anlæggelse af lokalbedøvelse indsprøjtes 1 ml binyrebarkhormon og 19 ml lokalbedøvelse. Injektionerne gentages med 1 – 6 ugers mellemrum, indtil tilfredsstillende smertelindring.

Bivirkninger: se venligst “injektioner med binyrearkhormon” under afsnittet “injektioner-blokader”.

Ultralydvejledt blokade

Blokader bliver ofte anlagt “blindt”, det vil sige i det område hvor den sygelig tilstand formodes at være, enten på grund af hævelse eller ømhed, uden at lægen er i stand til at se det syge væv. Det medfører at den indsprøjtet medicin i nogle tilfælde vil blive placeret ukorrekt. Ved ultralydvejledt blokade kan lægen anbringe medicinen præcist med større sandsynlighed for succesfyldt resultat .

Procedure: først udføres der en ultralydundersøgeslse af det syge område. Herefter indføres nålen samtidigt med at man ved ultralydsskanning sikrer sig at nålen er korrekt anbragt. Derefter tømmes det syge område eventuelt for væske. Til sidst indsprøjtes en lille mængde binyrebarkhormon klods op af det syge område, eller i den struktur som lige er blevet tømt for væske.

Bivirkninger: se venligst “injektioner med binyrearkhormon” under afsnittet “injektioner-blokader”.

Indlægget Blokader blev først udgivet på Reumatologiklinikken.

Indlægget Optræning blev først udgivet på Reumatologiklinikken.

Træn 3 gange / uge med mindst en dags pause imellem

Start med en lav vægt, og øg den efterhånden, til du finder den tungeste vægt du kan anvende til den pågældende øvelse. Der er tale om tung styrktetræning, så det er din styrke eller smerten som sætter grænsen for vægten.

Træn symmetrisk, dvs med samme vægt på begge sider:det er den dårligste arm som styrer hvor tung vægten skal være

NÅR DU ER TIL TRÆNING

Udfør 3 sæt for hver øvelse. Hold 3 minutters pause mellem sættene
Udfør hver repetition langsomt, med 3 sekunder per bevægelsesfase (dvs 6 sekunder pr. repetition)

UGE 1: 3 sæt af 15 repetitioner med tungeste vægt
UGE 2 og 3: 3 sæt af 12 repetitioner med tungeste vægt
UGE 4 og 5: 3 sæt af 10 repetitioner med tungeste vægt
UGE 6, 7 og 8: 3 sæt af 8 repetitioner med tungeste vægt
UGE 9, 10, 11 og 12: 3 sæt af 6 repetitioner med tungeste vægt

MÅ DET GØRE ONDT ?
Ja, lidt, men dagen efter skal smerten være vendt tilbage til samme niveau som før træningen

2. Roning Træk stangen helt ind til brystet. Du skal føle at skulderbladene nærmer sig hinanden.Før stangen langsomt tilbage.
3. Roning med armene lavt Træk stangen helt ind til brystet. Du skal føle at skulderbladene nærmer sig hinanden. Slip stangen langsomt igen.
4. Dynamiske udadrotationsøvelser med kabel Hold albuen ind til kroppen under hele øvelsen. Start med hånden omkring navlen. Drej udad. Slip langsomt igen.
5. Dynamiske udadrotations øvelser med vægt Hold albuen ind til kroppen under hele øvelsen. Start med hånden helt ind til kroppen. Drej udad. Slip langsomt igen.
6. Scaption Øvelsen udføres lidt skråt, med armene ca. 20 grader frem (så de flugter med skulderbladskammen) Løft armene op til ca. 90 grader. Sænk dem langsomt igen
7. Lift off øvelser Tag fat i håndtaget til kablet med den ene hånd ført om bag ryggen. Træk kablet bagud, så hånden flyttes væk fra ryggen. Slip langsomt igen.
8. Serratus anterior øvelser Læg dig på ryggen på en bænk Løft vægten lodret op fra brystet. Skub armene så langt op mod loftet så du mærker at skulderbladene løfter sig fra bænken. Sænk armen langsomt igen
9. Træk til hagen Træk stangen ned mod brystet. Slip stangen langsomt igen.
10. Træk til nakken Træk stangen ned mod skulderbladene. Slip stangen langsomt igen.
11. Bænkpres Løft vægtstangen lodret op fra brystet. Sænk den langsomt igen.
12. Push up with a + Læg dig fladt på maven, eller eventuelt på knæ. Øvelsen kan også udføres mod en væg. Hæv dig langsomt helt op ved armenes kraft, således at ryggen krummer, og skulderbladene bliver presset udad. Hold stillingen i nogle sekunder. Sænk langsomt igen. Gentages 6 x 3 stigende til 12 gange x 3
13. DIPS Sænk dig ned mellem barrerne og løfte dig op igen til armene er strakte. Kan eventuelt udføres fra stol hvor man med armene løfter sig op fra stolesædet. Gentages 6 gange x 3 stigende til 12 gange x 3

14. GENERELT OM UDSPÆNDINGSØVELSER

Øvelse 15 – 18
Opsøg en stilling hvor du kan mærke spænding
Hold stillingen i op til 45 sekunder
Gentag udspændingen med modsatte arm
Gentag x 5
Udføres efter træning
NB: du må gerne erfare smerter under øvelsen, men smerten skal fortage sig inden dagen efter.

15. Udspænding af brystmusklerne (mm. pectorales) Løft armen op til over vandret Tag fat med armen omkring en pæl eller lignende Drej kroppen væk fra pælen, således at der kommer en spændingpå forsiden af brystet Du må gerne udføre øvelsen med armen i forskellige højder, så flere dele af brystmusklerne udspændes.
16. Udspænding af skulderbladsmusklerne (mm. infraspinatus/romboideerne) Tag fat i albuen med modsatte hånd Træk albuen over mod modsatte side
17. Udspænding af skulderkamsenerne (rotatorcuffen) Tag armen om bag ryggen og hold håndryggen ind mod ryggen. Prøv på at løfte hånden op mod skulderbladet Brug eventuelt modsatte hånd som hjælp
18. Udspænding i fuld løft Løft armen helt op. Tag fat i albuen med modsatte hånd Pres albuen bagud, og om muligt bag om hovedet
19. Udspænding af den bagerste del af skulderkapslen Læg dig på den syge skulder. Lad armen falde ned mod lejet. Pres lidt på armen med modsatte hånd. Slip igen

Indlægget I motionscenter blev først udgivet på Reumatologiklinikken.

Indlægget Operation blev først udgivet på Reumatologiklinikken.