Hælspore skyldes overbelastning af fodsålens seneplade. I nogle tilfælde vil der dannes et kalkhorn på hælbenet. Tilstanden kan give store smerter.

Find artiklen på apoteket.dk – Gå direkte til artiklen.

Indlægget Hælspore blev først udgivet på Reumatologiklinikken.

Injektioner bliver ofte anlagt “blindt”, det vil sige i det område hvor den sygelig tilstand formodes at være, enten på grund af hævelse eller ømhed, uden at lægen er i stand til at se det syge væv. Det medfører at den indsprøjtet medicin i nogle tilfælde vil blive placeret ukorrekt. Ved ultralydvejledt injektion kan lægen anbringe medicinen præcist med større sandsynlighed for succesfyldt resultat .

Procedure: først udføres der en ultralydundersøgeslse af det syge område. Herefter indføres nålen samtidigt med at man ved ultralydsskanning sikrer sig at nålen er korrekt anbragt. Derefter tømmes det syge område eventuelt for væske. Til sidst indsprøjtes en lille mængde binyrebarkhormon klods op af det syge område, eller i den struktur som lige er blevet tømt for væske.

Bivirkninger: se venligst “injektioner med binyrearkhormon”

Ultralyd vejledt ledtømning

Led kan hæve som følge af en skade eller som udtryk for en ledsygdom. Hævelsen kan være så stor, eller ledsaget af så mange smerter, at lægen kan beslutte sig for at tømme leddet. Er der tale om et stort, overfladisk led, som et knæ, og er hævelsen stor, er det som regel en nem procedure. Men skal der anbringes en kanyle i et dybt liggende led som en hofte, eller i et fingerled, hvor pladsforholdene er trange, kan det være vanskeligt. Det er i disse tilfælde en stor hjælp at udføre proceduren under ultralydvejledning.

Procedure: først udføres der en ultralydundersøgeslse af det hævede led. Derefter indføres nålen samtidigt med at man ved ultralydsskanning sikrer sig at nålen er korrekt anbragt. Når leddet er tømt kan lægen indsprøjte en lille mængde binyrebarkhormon for at mindske risikoen for at hævelsen gendanner sig.

Indlægget Ultralyd vejledt steroid injektion blev først udgivet på Reumatologiklinikken.

Slidgigt er en udbredt ledsygdom, som skyldes, at brusken slides væk – deraf navnet. Sygdommen rammer oftest nakke, ryg, hånd, fod, hofte og knæ.

Find artiklen på apoteket.dk – Gå direkte til artiklen.

Indlægget Slidgigt blev først udgivet på Reumatologiklinikken.

Træn 3 gange / uge med mindst en dags pause imellem

Start med en lav vægt, og øg den efterhånden, til du finder den tungeste vægt du kan anvende til den pågældende øvelse. Der er tale om tung styrktetræning, så det er din styrke eller smerten som sætter grænsen for vægten.

Træn symmetrisk, dvs med samme vægt på begge sider:det er den dårligste arm som styrer hvor tung vægten skal være

NÅR DU ER TIL TRÆNING

Udfør 3 sæt for hver øvelse. Hold 3 minutters pause mellem sættene
Udfør hver repetition langsomt, med 3 sekunder per bevægelsesfase (dvs 6 sekunder pr. repetition)

UGE 1: 3 sæt af 15 repetitioner med tungeste vægt
UGE 2 og 3: 3 sæt af 12 repetitioner med tungeste vægt
UGE 4 og 5: 3 sæt af 10 repetitioner med tungeste vægt
UGE 6, 7 og 8: 3 sæt af 8 repetitioner med tungeste vægt
UGE 9, 10, 11 og 12: 3 sæt af 6 repetitioner med tungeste vægt

MÅ DET GØRE ONDT ?
Ja, lidt, men dagen efter skal smerten være vendt tilbage til samme niveau som før træningen

2. Roning Træk stangen helt ind til brystet. Du skal føle at skulderbladene nærmer sig hinanden.Før stangen langsomt tilbage.
3. Roning med armene lavt Træk stangen helt ind til brystet. Du skal føle at skulderbladene nærmer sig hinanden. Slip stangen langsomt igen.
4. Dynamiske udadrotationsøvelser med kabel Hold albuen ind til kroppen under hele øvelsen. Start med hånden omkring navlen. Drej udad. Slip langsomt igen.
5. Dynamiske udadrotations øvelser med vægt Hold albuen ind til kroppen under hele øvelsen. Start med hånden helt ind til kroppen. Drej udad. Slip langsomt igen.
6. Scaption Øvelsen udføres lidt skråt, med armene ca. 20 grader frem (så de flugter med skulderbladskammen) Løft armene op til ca. 90 grader. Sænk dem langsomt igen
7. Lift off øvelser Tag fat i håndtaget til kablet med den ene hånd ført om bag ryggen. Træk kablet bagud, så hånden flyttes væk fra ryggen. Slip langsomt igen.
8. Serratus anterior øvelser Læg dig på ryggen på en bænk Løft vægten lodret op fra brystet. Skub armene så langt op mod loftet så du mærker at skulderbladene løfter sig fra bænken. Sænk armen langsomt igen
9. Træk til hagen Træk stangen ned mod brystet. Slip stangen langsomt igen.
10. Træk til nakken Træk stangen ned mod skulderbladene. Slip stangen langsomt igen.
11. Bænkpres Løft vægtstangen lodret op fra brystet. Sænk den langsomt igen.
12. Push up with a + Læg dig fladt på maven, eller eventuelt på knæ. Øvelsen kan også udføres mod en væg. Hæv dig langsomt helt op ved armenes kraft, således at ryggen krummer, og skulderbladene bliver presset udad. Hold stillingen i nogle sekunder. Sænk langsomt igen. Gentages 6 x 3 stigende til 12 gange x 3
13. DIPS Sænk dig ned mellem barrerne og løfte dig op igen til armene er strakte. Kan eventuelt udføres fra stol hvor man med armene løfter sig op fra stolesædet. Gentages 6 gange x 3 stigende til 12 gange x 3

14. GENERELT OM UDSPÆNDINGSØVELSER

Øvelse 15 – 18
Opsøg en stilling hvor du kan mærke spænding
Hold stillingen i op til 45 sekunder
Gentag udspændingen med modsatte arm
Gentag x 5
Udføres efter træning
NB: du må gerne erfare smerter under øvelsen, men smerten skal fortage sig inden dagen efter.

15. Udspænding af brystmusklerne (mm. pectorales) Løft armen op til over vandret Tag fat med armen omkring en pæl eller lignende Drej kroppen væk fra pælen, således at der kommer en spændingpå forsiden af brystet Du må gerne udføre øvelsen med armen i forskellige højder, så flere dele af brystmusklerne udspændes.
16. Udspænding af skulderbladsmusklerne (mm. infraspinatus/romboideerne) Tag fat i albuen med modsatte hånd Træk albuen over mod modsatte side
17. Udspænding af skulderkamsenerne (rotatorcuffen) Tag armen om bag ryggen og hold håndryggen ind mod ryggen. Prøv på at løfte hånden op mod skulderbladet Brug eventuelt modsatte hånd som hjælp
18. Udspænding i fuld løft Løft armen helt op. Tag fat i albuen med modsatte hånd Pres albuen bagud, og om muligt bag om hovedet
19. Udspænding af den bagerste del af skulderkapslen Læg dig på den syge skulder. Lad armen falde ned mod lejet. Pres lidt på armen med modsatte hånd. Slip igen

Indlægget I motionscenter blev først udgivet på Reumatologiklinikken.

Manipulation: Metode som har dokumenteret effekt ved smerter i nakke og ryg. Den bruges når nakken og ryggens mindre led, de såkaldte facetled, låser. Låsningen brydes ved manipulation som oftest ledsages af et klik. Metoden kan være kraftfuld, og bør derfor anvendes med forsigtighed, særligt i nakken.

Muskelenergiteknik: Blid metode, som ved hjælp af egen kraft udspænder ledbånd, og dermed bidrager til at “åbne” led som måtte være låst.

Indlægget Manuel medicin blev først udgivet på Reumatologiklinikken.

Virkning
Et binyrebarkhormonpræparat er et stærkt antiinflammatorisk middel. I modsætning til almindelige blokader, som blot er smertelindrende, er der således tale om at indgive et middel som bekæmper inflammation (steril betændelse), hvis behandling vil medføre smertelindring. I praksis injiceres en kombination af binyrebarkhormon og lokalbedøvelses middel, hvilket vil medføre umiddelbar lindring på grund af lokal bedøvelses effekten. Herefter vil der dog ofte indtræde en periode hvor smerten blusser op igen. Man skal derfor ikke forvente at smerten forsvinder umiddelbart efter en injektion med binyrebarhormon. Smerten vil først svinde når inflammationen er færdigbehandlet, hvilket kan kræve at injektionen gentages nogle gange.

Bivirkninger

• Flare-up
  Er en smerte som opstår i få tilfælde, og som skyldes en lokalirritations effekt af binyrebarkhormonet. Fænomenet kan være yderst pinefuld og lindres med almindelige smertestillende medicin, så som paracetamol (Panodil, pinex eller pamol). Det er helt harmløst, og svinder af sig selv inden for 24 timer
• Flushing
  Er en rødme og varme af ansigtet som kan opstå efter en injektion med binyrebarkhormon. Det er helt harmløst, og svinder af sig selv inden for 24 timer
• Forhøjet blodtryk
  Binyrebarkhormon injektioner kan medføre en forhøjelse af blodtrykket hos personer disponerede herfor
• Forhøjet blodsukker
  Binyrebarkhormon injektioner kan medføre en forhøjelse af blodsukkeret hos personer disponerede herfor
• Infektion
  Binyrebarkhormon påvirker immunforsvaret, og øger i princippet risikoen for betændelse. Risikoen er dog meget lille, og det er vist at injektion med binyrebarkhormon kun efterfølges af betændelse i 1 ud af 10.000 tilfælde.
• Ruptur
  Der er i den internationale litteratur enkelte meddelelser om brud af sene efter injektion af binyrebarkhormon, men de rapporterede tilfælde er yderst sjældne, og det er aldrig vist at binyrebarkhormon injektion skulle være forbundet med øget risiko for brud af sene.
• Andre
  Binyrebarhormon præparater kan medføre måneansigt, afkalkning af knogler, omfordeling af fedt, og mange andre bivirkninger. Disse bivirkninger opstår dog som regel kun efter længere brug af binyrenarkhormon som tabletter og ikke efter lokal injektion.

Forholdsregler efter binyrebarkhormon injektioner

Når en struktur er inflammeret, er den svækket, dels på grund af inflammationen, men også på grund af at strukturen ikke bliver brugt, på grund af smerte. Efter binyrebarkhormon injektion svinder inflammationen og smerten, men strukturen vil stadig være svækket i længere tid. Det er derfor vigtigt de første 2 uger efter en binyrebarkhomon injektion, at belaste den inflammerede struktur med måde, og herefter træne den gradvist op, før tilbagevenden til ubegrænset brug. For tidlig belastning af den behandlede struktur vil kunne medføre en forværring af skaden og eventuelt brud af strukturen.

Ultralydvejledt injektion

Injektioner bliver ofte anlagt “blindt”, det vil sige i det område hvor den sygelig tilstand formodes at være, enten på grund af hævelse eller ømhed, uden at lægen er i stand til at se det syge væv. Det medfører at den indsprøjtet medicin i nogle tilfælde vil blive placeret ukorrekt. Ved ultralydvejledt injektion kan lægen anbringe medicinen præcist med større sandsynlighed for succesfyldt resultat .

Procedure: først udføres der en ultralydundersøgeslse af det syge område. Herefter indføres nålen samtidigt med at man ved ultralydsskanning sikrer sig at nålen er korrekt anbragt. Derefter tømmes det syge område eventuelt for væske. Til sidst indsprøjtes en lille mængde binyrebarkhormon klods op af det syge område, eller i den struktur som lige er blevet tømt for væske.

Bivirkninger: se venligst “injektioner med binyrearkhormon”

Ultralyd vejledt ledtømning

Led kan hæve som følge af en skade eller som udtryk for en ledsygdom. Hævelsen kan være så stor, eller ledsaget af så mange smerter, at lægen kan beslutte sig for at tømme leddet. Er der tale om et stort, overfladisk led, som et knæ, og er hævelsen stor, er det som regel en nem procedure. Men skal der anbringes en kanyle i et dybt liggende led som en hofte, eller i et fingerled, hvor pladsforholdene er trange, kan det være vanskeligt. Det er i disse tilfælde en stor hjælp at udføre proceduren under ultralydvejledning.

Procedure: først udføres der en ultralydundersøgeslse af det hævede led. Derefter indføres nålen samtidigt med at man ved ultralydsskanning sikrer sig at nålen er korrekt anbragt. Når leddet er tømt kan lægen indsprøjte en lille mængde binyrebarkhormon for at mindske risikoen for at hævelsen gendanner sig.

Indlægget Steroid injektion blev først udgivet på Reumatologiklinikken.

Find artiklen på www.apoteket.dk

• Klik på Sygdomsleksikon
• Klik på Bevægeapparatet
• Klik på artiklen

Indlægget Raynaud syndrom blev først udgivet på Reumatologiklinikken.

Knæsmerter på forsiden af knæet er betegnelsen for smerter, som udgår fra leddet mellem knæskal og lårben, herunder beskadigelse af brusken på knæskallens bagside.

Find artiklen på apoteket.dk – Gå direkte til artiklen.

Indlægget Knæsmerter blev først udgivet på Reumatologiklinikken.

Find artiklen på apoteket.dk

• Klik på Sygdomsleksikon
• Klik på Bevægeapparatet
• Klik på artiklen

Indlægget Meniskskade blev først udgivet på Reumatologiklinikken.

Standard røntgen undersøgelse af skulderen indebærer en optagelse forfra og fra siden af kroppen, men i mange tilfælde er det nødvendigt at supplere med specialoptagelser, det vil sige optagelser som udføres i andre vinkler end standard optagelser med det formål at få et bedre billede af en præcis del af skulderen. Der findes mange specialoptagelser. Der skal her kun nævnes enkelte.

Y-optagelsen er bedst til at vise omgivelserne omkring skulderens loft. Optagelsen anvendes for at se om der er forkalkninger eller slidgigt omkring loftet.

Apical oblique optagelsen anvendes for at se om skulderen er gået af ledualisere det subakromielle rum, og bør anvendes ved mistanke om primær impingement, selvom der er vekslende meddelelser om denne optagelses reproducerbarhed (21).

Indlægget Røntgen blev først udgivet på Reumatologiklinikken.