• inspektion (se efter forandringer)
• undersøgelse af skulderens passive bevægelighed: lægen løfter patientens arm
  • løft fremad
  • løft udad
  • udaddrejning
• undersøgelse af skulderens aktive bevægelighed: man løfter selv armen
• palpation (føle skulderens strukturer og registrere om dette ledsages af ømhed)
  Eksempel: føling af den lange biceps sene – føling af leddet mellem skulderbladets forreste fremsping og kravebenet
  NB: Der findes naturligvis mange andre strukturer som lægen kan undersøge for ømhed end de viste eksempler
• tests
  For eksempel Neer´s og Hawkins´test for indeklemningssyndrom.
  Ved Neer´s test står undersøgerne bagved patienten, med den ene hånd på skulderbladet for at forhindre dens rotation. Den anden hånd løfter patientens arm helt op. Hawkins test udføres ved at man med den ene hånd holder patientens arm løftet 90 grader udad i forhold til kroppen, og med den anden hånd drejer armen indad. Testene er positive hvis de provokerer smerter på forsiden eller ydersiden af skulderen.

NB: Der findes naturligvis mange tests end de viste eksempler

Indlægget Den lægelige undersøgelse blev først udgivet på Reumatologiklinikken.

Hvordan virker ultralydsskanning?
Metoden beror på ultralydbølger som sendes ud mod det væv man ønsker at undersøge gennem et lille apparat: transduceren. De forskellige typer væv reagerer uens på påvirkningen fra ultralydbølgerne, hvilket afspejler sig i skærmbilledet som udgøres af zoner med forskellige gråtoner. At udføre en god ultralydundersøgelse kræver både at man anbringer transduceren korrekt, så man får de strukturer frem man er interesseret i at undersøge, og at man er i stand til at tolke skærmbilledet. Begge ting forudsætter en hel del øvelse. I rutinerede hænder er det en vældig god undersøgelse, som udføres hurtigt, er uden bivirkninger, og hvor man får svaret med det samme.

Ultralydsskanning af bevægeapparatet

Flere undersøgelser har vist at skader og lidelser i bevægeapparatet kan diagnosticeres ved ultralydsskanning. Teknikken kan bruges overalt på kroppen, og kan anvendes til at påvise et væld af sygelige tilstande spændende fra idrætsskader til ledsygdomme. Den gør det muligt at skelne mellem flere forskellige tilstande, som ligner hinanden, men hvis diagnose er vigtig, da behandlingsstrategien afhænger heraf. Særligt ved skulderlidelser, som generelt er svære at skelne fra hinanden, er undersøgelsen værdifuld. Men selv ved så simpel en tilstand som en hævet achillessene, er den uvurderlig, som det vil fremgå af nedenstående eksempel.

En hævet achillessene kan skyldes

• delvis brist af achillessenen,
• total brist af achillessenen,
• akut achillessene inflammation (steril betændelse)
• kronisk achillessene inflammation,
• inflammation af vævet omkring achillessenen,
• inflammation af en slimhindesæk foran achillessenen .

Delvis brist af achillessenen behandles med aflastning, og eventuelt gipsanlæggelse afhængigt af skadens omfang. Total brist af achillessenen behandles med operation, akut achillessene inflammation med optræning, og inflammation af vævet omkring achillessenen, og af slimhindesækken foran achillessenen med binyrebarkhormon indsprøjtning. Kronisk achillessene inflammation er vanskelig at behandle. Her må forsøges optræning og binyrebarkhormon indsprøjtning. Giver det ikke det ønskede resultat kan tilstanden forsøges behandlet gennem operation.
Denne gennemgang illustrerer hvor vigtigt det er at stille den rigtige diagnose fra start, for at være i stand til at vælge den adækvate behandling.

De tilstande i bevægeapparatet som kan ses ved ultralydsskanning er de følgende

• akutte eller kroniske skader på sener og muskler
• delvise eller totale overrivninger af sener og muskler
• inflammation (steril betændelse) med eller uden væske ansamling omkring eller i sener, seneskeder, slimhindesække, benhinde ledhinder eller led
• skader på bruskskiver eller menisker
• svulster
  • Læger som udfører ultralydsskanning af bevægeapparatet: (links til dem alle)
  • ortopædkirurger
  • reumatologer
  • radiologer (røntgenlæger)

Indlægget Ultralydsskanning blev først udgivet på Reumatologiklinikken.

Standard røntgen undersøgelse af skulderen indebærer en optagelse forfra og fra siden af kroppen, men i mange tilfælde er det nødvendigt at supplere med specialoptagelser, det vil sige optagelser som udføres i andre vinkler end standard optagelser med det formål at få et bedre billede af en præcis del af skulderen. Der findes mange specialoptagelser. Der skal her kun nævnes enkelte.

Y-optagelsen er bedst til at vise omgivelserne omkring skulderens loft. Optagelsen anvendes for at se om der er forkalkninger eller slidgigt omkring loftet.

Apical oblique optagelsen anvendes for at se om skulderen er gået af ledualisere det subakromielle rum, og bør anvendes ved mistanke om primær impingement, selvom der er vekslende meddelelser om denne optagelses reproducerbarhed (21).

Indlægget Røntgen blev først udgivet på Reumatologiklinikken.